ORCM´s Endurance race

ORCM´s Endurance race

februar 24, 2021 Slået fra Af Rc18club

Det gode vejr der er over Danmark i disse dage får sikkert mange til at gribe ud efter sender og bil. 

Odense RC MINIRACE vil her til foråret og sommeren prøve noget nyt i Danmark. Vi vil lave en serie med langdistance løb – 6 timer. Vil planlægger to løb. Men da udsigten for åbning af Danmark er meget usikker, Så sætter vi ingen datoer på endnu

Det handler primært om at køre, have det sjovt og muligheden for at kørt en masse.

Vi vil bruge en lavpris undervogn, drevet af den velkendte Hobbywing Justock 17.5 T controller / motor combo i Blinky mode 

Det sikrer maksimal kørselsfornøjelse med absolut lige muligheder. For det ikke skal ende i karrosseri kapløb, så skal alle køre med Mon-Tech Porsche GT3 karosseri, der vil give et realistisk og flot look på banen.

Bil og tilladte tuningsdele: 

YOK-MRTC-SD9 – Yokomo SD Sport 

YOK-D-045 – Yokomo Strong LW Solid Axle Set (forstærket spool)

YOK-SD-501SAR – Yokomo Joint Sleeve Diff axle (forstærkning af diff out drives) 

Elektronik

HW38020304 – HobbyWing Xerun Justock Combo G2.1 17 Turn w/RPM limit, gearing vil blive annonceret på et senere tidspunkt.

Servo er frit valg. 

Batterier vil blive mærket ved teknisk kontrol sammen med dæk og chassis. 

For det ikke skal blive et batteri kapløb, så må man max. køre med 5300 mAh LiPo (dean stik) i hardcase – der er flere producenter, der laver batterier i den størrelse til omkring 250,- kr. 

Et hold skal min. bestå af 3 personer. Holdet sætter selv sin bil på banen efter evt. afkørsel. Ingen radio anlæg mellem kører og pit er tilladt.

Vi håber på 10 hold, men regner med det vil være plads til 15 hold på banen, men her er vi igen afhængige af Corona restriktionernes udfald.

Der trækkes lod om start placeringerne før løbet. Teknisk kontrol udføres af en repræsentant fra hver hold som gennemgår konkurrenternes biler.

Der er flere ting, som endnu ikke er helt afklaret. Eks. Kontroldæk – vi vil teste forskellige. Vi regner med lørdag løb. Så dette skriv er mere for at melde ideen ud, og håbe der er opbakning til sådanne løb. Der kan komme ændringer, dog ikke på selve bilen og teknik sæt.

Vi ser meget gerne du skriver kommentarer med spørgsmål til løbene, men det giver ingen mening at diskutere bil kit eller teknik. (Facebook Odense Profil). Del gerne artikel.